Hvis du ofte besøger dette websted skal du måske trykke på
update (F5) for at få de sidste ændringer med.
Karup og Omegns Folkedanserforening
danser i Karup Forsamlingshus. Sæsonen starter den 11. september 2024
og vi danser hver onsdag aften fra klokken 19:30
til 22:00.
For jer som ikke tidligere har danset folkedans, må vi
hellere fortælle, at en almindelig danseaften ikke foregår i de lange uldne
og med rød nissehue. Det er forbeholdt de specielle begivenheder, og da er
det for resten også frivilligt. Du kan her se en stemning fra en danseaften herunder.
Vi må også hellere fortælle, at det er fint hvis du møder op
med en dansepartner, men i mangel af bedre, må du tage til takke med os
andre.
Du skal for resten også huske din termokande, da vi altid
holder en halv times kaffepause; skiftesko bør også medbringes, så hvis du har et par sko med glatte såler,
er det det mest behagelige at danse i. Vi overlader til dig selv at finde ud
af, om du har behov for skiftetøj i øvrigt, eller om du kan klare dig med et stykke
køkkenrulle til at tørre panden.